TAK16 holdes i Birkerød Idrætscenter i dagene 5. og 6. november 2016. Centeret er i dag kun ca. 8 år gammelt.
Birkerød er en forstad 20 km nord for København og havde tidligere mange medlemmer af folketinget boende, da de fik højere diæter hvis de boede mere end 20 km fra København.
Trafikalt ligger Birkerød Idrætscenter godt med S-tog og busser indenfor 10 min. gåafstand.
Naturen omkring Birkerød, som nu er en del af Rudersdal Kommune, er utrolig smuk og giver mulighed for afslapning hvis der findes pauser til det.
Vi har i princippet rådighed over hele Idrætscentret, som indeholder:
Multisalen på 2.000 m2, hvor der er plads til både frimærker, handlere postvæsener og andre aktiviteter. Lysforholdene er for nylig blevet opdateret med den nyeste teknik, så de er utrolig gode.
2 gode mødelokaler
Presserummet med overblik over salen og endelig er der
Spisestedet Cafe Grundtvig som er er nøglehulscertificeret. De er i dag en af få cafeer i haller, som har Fødevarestyrelsens ord på, at der serveres sunde måltider.