Skulle du som medlem af en af landets mange forbundsklubber have fået lyst til at prøve at udstille et eksponat på TAK16, skal du vide, at der er nogle adgangskrav, som skal være opfyldt. Udstillingssystemet er opbygget således, at første trin i en udstillerkarriere er deltagelse i en DFF klubudstilling. Her er der altid fri tilmelding, og din samling (det hedder eksponat, når den udstilles) bliver bedømt af erfarne dommere. For at blive antaget på en National udstilling kræves mindst sølvmedalje (60 point) på en klubudstilling. Hvis du vil vide mere om hvordan man begynder sin udstillerkarriere, så kan du læse mere på DFF's hjemmeside om at udstille.Og hvis du herefter har fået blod på tanden efter at vide endnu mere, så kan du finde en lang række inspirerende artikler her.Detaljerede oplysninger findes i udstillingsreglementerne. Der er et "Reglement for danske udstillinger" (som er gældende for alle udstillinger), og der er et specialreglement og guidelines (se indholdsfortegnelsen) for den udstillingsklasse, som dit eksponat tilhører. Det er en god ide, at nærlæse reglementerne inden du udstiller første gang. Du kan finde alle reglementerne på DFF's hjemmeside og her på TAK16's hjemmeside.
God læselyst.Vi håber at se dig på en af de kommende klubudstillinger.
Hoved Sponsorer
støtter
TAK16
3modul.dk modeljernbane